MUSIK I KLASSEN
LUKKET ARRANGEMENT FOR SKOLER
Hør det herlige resultat af 10 ugers samarbejde mellem 6.y på Hornbæk Skole og fem professionelle musikere fra Randers Musikskole.
Klassen har i 10 uger prøvet kræfter med violin, trompet, guitar og tværfløjte, og de har igennem hele forløbet brugt instrumenterne i orkestersammenspil. På denne måde har eleverne fået forståelse for musikkens mange udtryksmuligheder via rytme, klang og stemning, og de er blevet udfordret i fælles lydhørhed i sammenspillet.
Derudover har eleverne skrevet både tekst og musik til klassens egen Sang, hvilket har styrket deres tilhørsforhold og engagement i forløbet.
Fredag den 9. juni holder klassen koncert for skoler, hvor de også synger og spiller klassens egen sang.
Musik i klassen er en del af KULTUR PÅ TUR
Dato Fredag 9. juni kl. 10, kl. 11 og kl. 12 – LUKKET ARRANGEMENT FOR SKOLER
Sted Randers Musikskole
Alder 0.-6. klasse
Varighed 20 minutter
Medvirkende 6.Y Hornbæk Skole / Violin Bjarne Stange Nielsen / Trompet Jesper Andersen / Fløjte Ebbe Husted Nielsen / Guitar Knud-Erik Jensen / Sangskrivning Lene Johnsen Søndergaard-Jensen / Arrangør Randers Musikskole / Foto groovy Graphic

